Handelsbetingelser
Disse betingelser gælder for de hjemmesider, vi bygger og hoster. Alt, vi aftaler specifikt skriftligt, går forud for det, der står her.
Sidst opdateret 26. august 2026
Hvem du handler med
Wizecode, Mejlgade 25C, 8000 Aarhus C. CVR 41138440. Kontakt: jacob@wizecode.dk.
Priser
Alle priser er angivet ekskl. moms. Pakkepriserne på prissiden er faste priser for pakkerne, præcis som de er beskrevet der.
Alt uden for den beskrevne pakke aftales og prissættes særskilt, før vi går i gang med det, så der ikke kommer overraskelser på fakturaen.
Det gratis udkast
Du får et designudkast gratis og uden forpligtelse. Du skylder os ingenting for det, og du kan frit stoppe, efter du har set det.
Du betaler kun, hvis du er tilfreds og vælger at gå videre.
Hvad der er inkluderet
Hver pakke inkluderer de funktioner, der står på prissiden, herunder et klippekort med ti rettelser efter lancering.
En rettelse er en ændring af tekst, billeder eller lignende indhold på en eksisterende side. Væsentlige nye sider eller ny funktionalitet aftales særskilt.
Ejerskab
Når hjemmesiden er betalt, er den din, sammen med det materiale, vi har produceret til den.
Tredjepartslicenser og abonnementer fremgår særskilt og følger de pågældende leverandørers betingelser.
Hosting og drift
Hosting dækker drift, opdateringer og sikkerhed. Det opkræves månedligt og er uden binding.
Vil du flytte hjemmesiden et andet sted hen, får du dine filer udleveret.
Lovvalg
Dansk ret gælder for aftalen, og eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.